Hvad siger andre?
Vi kan sagtens sige meget godt om os selv 😉 men det virker som regel bedre, hvis andre gør det…
Læs nedenfor, hvad tidligere elever siger – og til sidst videoindslag med forældre og ansatte.
Anne-Sofie Houmann Jensen
10. klasse 2018-19
Jeg har udviklet mig meget både på det personlige plan og bestemt også på det faglige.
Lærerteamet er på et rigtigt højt niveau, og jeg har oplevet, at de har stillet krav til mig, men samtidig kun har villet mig det allerbedste.
Maria Hummelshøj
10. klasse 2018-19
Jeg er super glad for, at jeg valgte at tage 10. klasse – og især, at jeg gjorde det på Klostermarksskolen.
Skolen og lærerne har været gode til at formulere, hjælpe og forberede os til alt – både i forhold til undervisningen og i forhold til vores videre uddannelse.
10. klasse har også givet mig en masse nye kammerater og ny energi til at tage mit næste skridt i min uddannelsesrejse.
Tobias Birk Clausen
10. klasse 2018-19
Klostermarksskolen har givet mig mange faglige og personlig kompetencer, som jeg får brug for, når jeg skal på min ungdomsuddannelse.
Klostermarksskolen 10. klasse har en god placering i Aalborg vestby med super muligheder for transport.
Alle lærerne er engagerede og har tydeligvis meget viden inden for deres område.
Maria Klitgaard Larsen
10. klasse 2018-19
10. klasse på Klostermarksskolen har været et år, hvor jeg har rykket mig både personligt og fagligt.
Da jeg startede på skolen, blev jeg erklæret ordblind og fik med det samme den ekstra hjælp, som jeg har manglet hele mit folkeskoleliv. Lærerne er gode til at tage hensyn til, hvis man har brug for hjælp og støtte.
Vi var en tur i Tjekkiet, hvor man lærte hinanden at kende på kryds og tværs af klasserne.
Vi var også på et udvidet brobygningsforløb, hvor jeg blev afklaret i.f.t., hvad jeg skulle efter 10 klasse.
Kathrine og Peter Trøjborg Albrechtsen
10. klasse 2018-19
Vi har begge rykket os på det faglige, personlige og sociale plan – alt sammen takket være nogle rigtigt dygtige undervisere. Klostermarksskolen 10. klasse er også et sted, hvor man kan være sig selv.
Cecilie Prior
10. klasse 2018-19
Kære fremtidige elever. Mit år på Klostermarksskolen har været med til at flytte mine sociale kompetencer. At gå på Klostermarksskolen i 10. klasse er meget mere end bare et års god læring. Her er der også fokus på sociale arrangementer, hvor alle får en stemme – f.eks. via UngAalborg, som vi har gjort brug af et par gange.
Derudover har Klostermarksskolen også et lærerteam, der går op i vores sociale liv og ikke blot lektier. De har været forstående og gode til hurtigt at få styr på, hvem der har brug for mere hjælp eller flere faglige udfordringer. Mest af alt ser jeg tilbage på dette år med glæde og smil på læben og flere venner i bagagen.
Laura Louisa Ferløv Askvist
10. klasse 2018-19
Klostermarksskolen har for mig været et fantastisk år, hvor jeg har lært nye mennesker at kende.
Lærerne har været gode til at sætte os sammen på kryds og tværs, når vi f.eks. skal lave gruppearbejde – så alle snakker med alle.
Klostermarksskolen giver plads til det sociale, og samtidigt er der et højt fagligt niveau.
Signe Henchel Nielsen
10. klasse 2018-19
Lærerne på Klostermarken giver plads til, at eleverne kan vokse og lære i eget tempo, og det er vigtigt for, at vi som elever kan gøre os parate på det næste skridt i livet.
Tobias Sommerdahl Bojer
10. klasse 2018-19
10. klasse på Klostermarksskolen har været det perfekte valg for mig. Lærernes gode struktur og formidling ift. lektier har gjort, at jeg har haft tid til at prioritere og fokusere på min sport samtidig med, at jeg har haft en faglig udvikling inden for de fag, som er relevante for mine fremtidige uddannelsesplaner!